I det lange essay opregner og fremhæver Twain de mange problemer forbundet med at William Shakespeare, intellektuelt arveløs landsbyskoledreng fra et hul i den engelske provins, kunne have skrevet det mest lærde og intelligente dramatiske opus i verdenshistorien, og dertil, hvad Twain regner for det vægtigste argument, spækket med juridisk terminologi, praksis og finesse, som han næppe kunne have tillært sig i sin travle hverdag som skuespiller og teateragent – eller ved byretten i Stratford som ung knægt.