Vemb. Her har han haft sit liv med Lydia og deres fem børn. Der har altid skullet arbejdes hårdt for at få hverdagen til at hænge sammen, men det har også været et godt liv med mange fællesskaber.
Han fortæller levende om sine arbejdspladser, som også omfatter nogle ungdomsår i brunkulslejrene.

Barn- og ungdommen i Vemb og sit liv dengang sammenligner han med samtiden i dag.
Sidst i bogen er medtaget en artikel om Vemb by, fra jernbanen kom i 1875, og der kun var ét privat hus, og slutter i 1917, hvor Vemb er blevet en driftig stationsby.