er det stadig kun ved at blive en del af kunsthistoriens metode. Bogen afdækker derfor først begrebets skiftende betydninger fra J.L. Austins sprogfilosofi til Judith Butlers kønsteori og afprøver derefter, hvordan det kan bruges som metode i kunsthistorien og spores som tema i billedkunsten. Det sker med udgangspunkt i aktuelle analyser af dansk og international samtidskunst, heriblandt værker af Olafur Eliasson, Jeppe Hein, Eve Sussman, Vanessa Beecroft, Mark Lewis, Hayley Newman og Tracey Emin.

I bogen markerer performativitetsbegrebet en analytisk distinktion, der bruges til at skelne mellem værket som objekt og som handling. Bogens værkanalyser orienterer sig derfor både mod, hvad kunstværket er, og hvordan det er: Hvordan virker det, hvordan stiller det sig frem, hvordan producerer det betydning, hvordan skaber det en situation, og ikke mindst hvordan interagerer det med betragteren?

 

Camilla Jalving, mag.art. og ph.d. i kunsthistorie. Gennem en årrække underviser ved Københavns Universitet og kunstkritiker ved Kristeligt Dagblad.