omkring Egenæs i det nordlige Odsherred for 200 år tilbage og om, hvordan områdets værdier bevares og nye værdier skabes. Ændringer, der alle har sigtet og fortsat sigter mod at skabe trivsel for naturen og mennesket. Tidligere var udnyttelsen af vandet og landet vigtigst. I dagens Danmark er hungersnød fortid, og derfor er der råd til at give naturen mere plads i landskabet. Bogens enkeltstående kapitler bygger på erindringer fra børn, mænd og kvinder, som har færdedes i området. Mænd har suppleret deres indtægt ved at arbejde i rørskæret med fiskeriet, vedligeholdelse af grøfter, sluser, landvandskanal og reparationer af dæmningen på Hovvig. Bestyrere gennem mere end 100 år har taget sig af naturen og jagten, imens kvinder har gjort rent og lavet mad til ejere og fine jagtmiddage på Slottet. Der er dem, der har set til med bekymring, når jagthunden ikke ville gå med gummistøvler eller mærket frygten, når isen knagede og krakelerede under deres ben eller hestes hove. Trafikanter på dæmningen og ornitologer fra Rørvig Fuglestation har glædet sig over, at vildtet blev plejet med omhu på Hovvig. Ringholm Gods har haft mange ejere, hvoraf de fleste har brugt hovedbygningen til fritid og fornøjelser. Driftige bestyrere, landarbejdere og store børn har taget hånd om driften og udviklingen af landbrug, gartneri og skovbrug på avlsgården. Ringholm Gods er ligesom Hovvig ikke blevet forskånet for naturkatastrofer. Ringholm Gods er en virksomhed, der skal være økonomisk rentabel. Udover erindringer er der mange fotos, avisudklip og tegninger, der gemmer på en udviklingshistorie i sig selv, og opfordrer læseren til selv at gå på opdagelse i naturen på offentlige veje og stier.