og spillede en stor rolle i den akademiske verden i årtierne omkring århundredeskiftet. I sine erindringer tager han os med helt tilbage til skoletiden i København, hvor koleraen plagede byen, til universitetsårene, hvor han for første gang stiftede bekendtskab med Søren Kierkegaard, der kom til at betyde så meget for hans virke som filosof såvel som for hans indre liv, samt hans lange og imponerende karriere som professor ved Københavns Universitet. Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.