Der var engang et stort land, der blev regeret af en general. Folkene i landet syntes, at den måde, de levede på, var den bedste i verden. De havde en stor hær - og det var også dem, der havde kanonen. Ind imellem tog generalen med sine soldater ud og angreb et andet land. ""Det er for deres eget bedste,"" sagde han. ""Så de kan lære at leve ligesom os."" De andre lande gjorde modstand, men det endte altid med, at de blev overvundet og erobret. Til sidst var der kun ét land i verden, generalen ikke havde erobret. Et lille, fredselskende land, der ikke havde nogen hær og ikke gjorde modstand ...

Hvem er det egentlig, der overvinder hvem i denne fabel om imperialisme og fredelig sameksistens?
En højaktuel fortælling om, at det ikke nødvendigvis er 'vores' måde at leve på, der er den eneste gyldige.
Børn fra 4 år vil nyde historien og de enkle illustrationer. Voksne vil vide at værdsætte den bidende satire.

Det er en evigtgyldig fortælling fortalt i en neutral tone, der kan bruges til oplæsning for børn fra 4 år og som udgangspunkt for samtaler om krig i institutioner og i indskolingen. Bibliotekernes lektør