Gennem den seksuelle formering, som finder et menneskeligt udtryk i erotikken, kan vi genfinde den; i det øjeblik cellerne forenes, etableres en kontinuitet imellem dem, og et nyt væsen skabes ud fra deres død.

Det er også gennem døden, den voldsomme død, at dette forsøg på frigørelse har manifesteret sig lige siden de tidligste mennesker og deres aktiviteter. Men begæret efter at slå ihjel sætter hele organiseringen af fællesskaber, som bygger på arbejdet og fornuften, på spil. Heraf forbudenes opståen, hvis egen overskridelse stiller sig i modsætning til, eller rettere føjer sig til forbudene i en nødvendig tilsidesættende bevægelse. Her mødes krig og jagt med incesten eller det hellige orgie...

Den franske filosof og digter Georges Bataille (1897-1962) leverer i dette hovedværk fra 1957 et af de vægtigste bidrag, der nogensinde er givet til vore overvejelser over den menneskelige erotik og dens baggrund i vor arts adfærd og fænomenologi. Efter en detaljeret gennemgang af hovedtesen om forholdet mellem forbudet, døden og seksualiteten følger en række studier, hvori han bl. a. kommenterer Kinsey-rapporten, marquis de Sades liv og litteratur, Claude Lévi-Strauss' analyse af incestforbudet, religionsteoretikernes forsøg på at bestemme forbindelsen mellem mystik og erotik, og endelig den filosofiske pornografi, han selv var forfatter til.

Få tænkere har kunnet frembringe en så sammenhængende og så nuanceret tolkning af vor basale, eksistentielle fænomenologi og dens betydning for det religiøse, voldsudøvelsen, det seksuelle og vor altid ambivalente erotik som Bataille. I denne bog møder vi både systematikeren og skribenten, som i sin fremstilling altid medtager og indbefatter sin egen subjektivitet i den objektiverende redegørelse - det vanskeligste af alt, men også det vigtigste, når emnet er så fundamentalt og menneskeligt afgørende som netop vor erotik.