sit skæve blik mod de allermindste og upåagtede fænomener, der imidlertid altid tilkendes en forunderlig vitalitet. Regnormen bliver forelsket. Skarnbassen får kosmiske dimensioner. Den oversete væverskes monotone arbejdslyde forvandles til stor poesi.   I bogen Eske K. Mathiesen undersøger Martin Gregersen og Tobias Skiveren hele Mathiesens forfatterskab og særegne virke som digter. De betoner tre tilbagevendende aspekter i hans digte. For det første den måde, de næsten altid laver et ”tvist” undervejs og dermed kaster et skævt blik på verden, således at tingenes reelle forunderlighed træder frem. For det andet Mathiesens grønne sensibilitet, som lader disse digte vise os naturens selvstændige liv og virkelyst. Og for det tredje det røde engagement, der ligger bag Mathiesens interesse for ellers marginaliserede eksistenser og måder at være til på.   Eske K. Mathiesen har alt for længe levet en skyggetilværelse i litteraturhistoriens periferi. Det vil denne bog gerne ændre på.