de penge, som forsvandt.

Emil Herskind var afdelingschef i Socialministeriet og fik ansvaret for at håndtere sagen. Det var ham, der skulle afdække sagens omfang og få socialministeren helskindet gennem forløbet. Til at hjælpe sig havde han konsulent og selv tidligere embedsmand Arne Hauge Jensen. De to giver i denne bog et unikt indblik i møgsagen; fra den første mistanke opstår, til de opdager svindlens enorme omfang, og til de efter et år kan konstatere, at sagen er opklaret, og at ingen andre end Britta Nielsen kunne anklages for svindlen.

Ministeren, medierne og den menige dansker presser imidlertid på for at placere et ansvar. ”Hvem har gjort det muligt, at en medarbejder bare kan stikke statens penge i lommen?” ”Den ansvarlige skal straffes.” Dette pres forplanter sig blandt de involverede embedsmænd. Hverdagen bliver til alles kamp mod alle. Ingen ved, hvem der er ven eller fjende. Embedsmænd, der er kendt for dyder som faglighed, sandhed, samarbejde, ansvarlighed og ærlighed, får pludselig en helt anden adfærd, af skræk for at få ansvaret for sagen.

De to forfattere bringer os helt ind i embedsmandsystemets centrum og viser, hvad der sker, når det rammes af en møgsag.