Jean Beaufrets spørgsmål om humanismens aktuelle indhold. I stedet for at svare direkte på spørgsmålet drøfter Heidegger hans samtid som kulminationen på den vestlige metafysiks historie. Her er mennesket isoleret af teknikken i forhold til alt værende, og denne isolation forstærkes af de skiftende ismer. Som offentligheden giver plads for. Brevet afgrænser humanismens tid gennem alt det, den er fremmed for, som f.eks. det guddommelige, den før-sokratiske tænkning og digtningen.