»Håb er en åndens og hjertets orientering, der rækker ud over det umiddelbart levendes verden og er forankret et fjernere sted, bag dens grænser.«. Det skriver den tjekkiske forfatter og præsident Vaclav Havel i sin bog Fjernforhør om det håb, han nærede, mens han sad fængslet i det kommunistiske Tjekkoslovakiet....
Men hvad vil det egentlig sige at håbe? I kristen forstand ligger håbet som en nådegave, der følger mennesket fra dåben og rækker langt ud over gravens rand. Men i det at håbe ligger også et tålmod og en villighed til at tage imod, hvad der tilfalder en. Det står i skærende kontrast til en moderne mentalitet, der ønsker behovsopfyldelse her og nu.
»Denne bog fører læseren til et fjernere sted, hvor håbets anatomi i en åbningsartikel diskuteres af tre teologer og en filosof. Herfra føres man ind i det konkrete håb via interview med en række meget forskellige mennesker, der dog alle har det til fælles, at håbet er et uomgængeligt tema i deres liv.« - Dorte Remar
Artiklerne har alle tidligere været bragt i Kristeligt Dagblad.
De medvirkende er bl.a.: læge Lars Huttens, højskoleforstander Ole Kamp, Olly Ritterband, fh. amtsborgmester Erling Tiedemann, Birthe Rønn Hornbech og Johannes Møllehave.
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Et fjernere sted' i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 117.806 andre anmeldelser af bøger.