af mine tanker og følelser og vores fælles liv i den tid, han havde tilbage, fra han fik diagnosen til han døde. Jeg tror, ja jeg ved, der er mange, der vil kunne genkende og spejle sig i mange af de oplevelser, jeg har haft, og bogen kan også være til inspiration for bl.a. pårørende, som har en dødelig sygdom tæt inde på livet. Bogen er også en bekræftelse på, at det nytter at bevare håbet. Det kan faktisk virke livsforlængende og i alt fald livsbekræftende. Sven var en kærlig og omsorgsfuld mand, far, farfar og ven, som på trods af sin sygdom havde overskud til at være nærværende, koge, bage, sylte, købe ind og vaske tøj. Vi, der har kendt ham, har alle gode minder om ham. Sven og jeg har haft 32 fantastiske år sammen, og han døde med familien om sig og fred i sjælen.