Efterfølgende følger vi hendes begyndende bearbejdning af traumerne.       

Trine var bange for Eks’ reaktion, når hun meddelte ham, at hun ville skilles, så hun lagde ud med at spørge om, hvordan han syntes, deres ægteskab gik. Han syntes, at det gik rigtigt godt, det blev hun noget overrasket over, for hun følte sig kørt ned til sokkeholderne, det eneste, der holdt hende oppe, var bevidstheden om, at hun snart ville flytte fra ham og hans evindelige kritik af næsten alt, hun gjorde.    

Trine meddelte blot, hun ville skilles, uden begrundelse. Hun åbnede ikke den mindste sprække for en diskussion, fordi hun vidste, at hun ville få skylden i sidste ende, det havde hun oplevet så tit. Han sad lidt, og så begyndte han at fordele deres fælles indbo. Hun så godt en triumf, en stille glæde, i hans øjne, da hun sagde, hun ville skilles. Hun tænkte, det var, fordi han ikke længere behøvede at finde på let gennemskuelige undskyldninger for at være sammen med Lea, som han længe havde haft et forhold til.