I afsnittet ”Morgendug” væves ungdommens nysgerrighed og længsler ind i et sart, drømmende univers, hvor verden opleves med stor appetit og åbne sanser. I afsnittet ”Flammen og floden” brænder en livsvilje og skaberglæde – som en hyldest til passionen og modet til at forme sit eget liv.   

Midt i livets hede beskriver afsnittet ”Feber”, hvordan begær og lidenskab smelter sammen i en intens, vibrerende livssommer. Til sidst sænkes tempoet i afsnittet ”Efterglød”, hvor visdommen kaster et mildt, reflekteret lys over det levede liv.   Med et lyrisk og stemningsfuldt sprog formår digtsamlingen at indfange både livets brusende kraft og dets stille eftertanke – en smuk påmindelse om, at hvert livsstadie rummer sin egen skønhed.     

Min elskedes røde læber 

Når dødens vilde ridt 

lægger et smertefuldt spor 

som en artsfremmed drøm, 

bliver sindet forvandlet, 

noget vil forsvinde, 

men livet er et slidstærkt væv.   

Morgendagen vil altid udvise 

en overbærenhed for døden.   

Når jeg trykker min krop 

mod din i et vildt begær 

og igen og igen hører

din stemmes blide kærtegn, 

så vil verden igen hvile 

i kærlighedens vilkår   

Min elskedes røde læber 

vil være som en hjemkomst, 

her vil jeg leve livet frejdigt,

thi, døden ved end ikke, 

at den kan hedde noget andet.