Men han er også realist og en visionær politiker, der tør sige tingene, som de er og pege på, hvordan de burde være.
De 13 danske tabuer, han gør op med i denne handlingsplan for Danmark, er til at tage og føle på. Det er emner, som berører enhver dansker. Det er områder, der rider det danske samfund som en mare, fordi der nok tales om dem, men gøres så uendelig lidt for at få dem ændret. Og fordi de koster de danske skatteydere milliarder af overflødige skattekroner.
Peter Brixtofte gør op med ældrepolitikken, sundhedspolitikken, miljøpolitikken, retspolitikken, vor holdning til EU, børnepolitikken, holdningen til eliten, synet på nydanskerne og meget mere. Ikke mindst skattepolitikken.
Kort sagt: områder, der er underlagt et statsligt og sommetider også amtsligt og kommunalt bureaukrati, der bunder mere i forældede dogmer og politisk blindhed end i ønsket om at få has på problemerne til glæde for skatteborgerne. For der kunne spares milliarder i Danmark, hvis der blev gjort en helhjertet indsats.
Det interessante ved Peter Brixtofte er, at han på næsten alle de nævnte områder har vist vejen i sin egen kommune. Han foregøgler ikke nogen noget, som han og hans embedsmænd ikke allerede har løst på hjemmebane. Måske lige bortset fra områder, hvor staten stadig kan tryne kommunernes selvstyre.
Denne bog er en rambuk ind i de forstenede og forældede politiske demagogers betonmur mod sund fornuft. Og den vil, som den omstridte Farum-model, først blive kritiseret sønderlemmende og derefter kopieret som kogebogen, som alle fornuftige politikere bruger. Ikke blot i Danmark, men også ude i verden. Det har Farum-modellen vist. Synd, at kun så få danskere indtil videre har fået fornøjelse af den.