»Med Morten Søndergaard er man i de store spørgsmåls verden . Man befordres, man sættes i gang . Søndergaards digte er som hugget i italiensk marmor.«
- Bjørn Bredal, Politiken

»ikke bare et skridt fremad, men et skridt hen imod et større format som digter. Der er dømt, der er ikke så meget andet at sige, instant classic.«
- Tue Andersen Nexø, Information

»handler netop om at holde sig i bevægelse og om poesiens evne til at synge og bevæge - skrevet af en digter, der siden debuten i 1992 i den grad har ladet poesien flytte noget.«
- Kamilla Löfström Kristensen, Ekstra Bladet


Søndergaard fortsætter tråden fra digtsamlingerne ´Bier død sovende´ (1998) og ´Vinci, senere´ (2002), hvor hver bog er opdelt i sammenhængende sange eller cantos.

Hans nye digtsamling handler om at gå og falder i fire store sammenhængende sange eller cantos, der afsøger gangen eller vandringen som social aktivitet, som kærlighedshandling, som forudsætning for tanken og ikke mindst som inspiration for kunst. Centralt i samlingen står et langt episk digt om Orfeus og Eurydike.