erindringer, men "Et sted ved tørvemosen" er også et tidsbillede af livet i et grænseland, som er præget af en turbulent historie. Erindringerne starter i kølvandet på besættelsestidens såkaldte "Fem forbandede år”, hvor fremtiden endnu var uvis og tilværelsen fyldt med bekymringer. Her måtte en befolkning med to forskellige sindelag måtte lære at forsones efter den tort, svie og smerte, man havde påført hinanden under besættelsen. Landsdelen og dens natur kunne for en fremmed godt opleves som barsk og fattig, og sådan var levevilkårene også for befolkningen. Men som forfatteren til hjemstavssagen også skriver, så er egnen rig på minder, og beboerne elsker deres Sønderjylland.