En 65-årig svært dement mand har gennem længere tid været nedtrykt og ulykkelig. Han er ikke i stand til at kommunikere med omverdenen. Patienten har pådraget sig en akut livstruende lungebetændelse og vil dø inden for få dage, hvis denne lungebetændelse ikke behandles. Bør sundhedspersonalet afstå fra at give den livsnødvendige behandling mod lungebetændelsen, eller bør patientens liv reddes? På en hospitalsafdeling indgår akupunktur som en del af smertebehandlingen. Behandlingseffekten er ikke dokumenteret ud fra randomiserede kliniske forsøg, men praktiseres fordi personalet på afdelingen har haft gode erfaringer med akupunktur, og fordi patienter efterspørger denne behandling. Er det fagligt forsvarligt, at afdelingen bruger ressourcer på en sådan behandling? Sundhedsfaglig etik og videnskabsteori går blandt andet ud på at diskutere spørgsmål af den karakter. Bogen præsenterer en række etiske teorier og giver støtte til diskussioner af etiske problemer inden for sundhedsvæsenet. Den giver endvidere et grundlag for at analysere forskellige sundhedsfaglige forskningstraditioner samt sundhedsfaglig viden. Pålideligheden af forskellige forskningsmetoder diskuteres. Bogen inddrager argumentationsteori og behandler spørgsmålet om, hvornår en person kan siges at være syg. Er man syg, bare fordi man fx er overvægtig? Forskellige sygdomsmodeller tages op, herunder apparatfejlsmodellen. Bogen erstatter tidligere anvendte grundbøger af Wulff et al. (Medicinsk filosofi) og Lynøe et al (Medicin & filosofi) ved medicinstudiet ved Syddansk Universitet. Bogen benyttes også på studierne i farmaci, audiologi og logopædi ved SDU samt på enkelte sygeplejerskeuddannelser. Morten Severinsen er ekstern lektor ved SDU og har tidligere undervist i videnskabsteori på Panum-instituttet i mange år.