at udligne økonomiske og sociale forskelle mellem regionerne i EU. Strukturfondsmidlerne overføres fra EU til regioner i EU, der har specielle problemer inden for særlige erhverv, eller som generelt befinder sig på et lavt økonomisk eller socialt udviklingsniveau. Mulighederne for at søge EU-støtte betyder således, at EU og Bruxelles bliver et nyt centrum imod hvilket man, som subnational administrativ enhed, retter sin opmærksomhed fremfor København.

Men inddelingen af støtteområder justeres løbende, og med udsigten til optagelse af flere lande i EU - de tidligere østeuropæiske lande, der har regionale problemer, der langt overgår de danske - har de danske amter en særlig interesse i udviklingen i EU i de kommende år.

Denne bog danner et nyt begrebsapparat, der gør det muligt at diskutere amternes EU-interesse, og vil i første omgang afdække i hvilken grad, de udvalgte danske amter samarbejder med EU, dvs. deres europæiseringsgrad, for efterfølgende at afdække de bagvedliggende rationaler, som amterne lægger til grund for denne proces, dvs. deres handlingslogikker (via ny udvikling af nyinstitutionalismens begrebsapparat).
Denne teoriudvikling gør det muligt at identificere særlige kvalitative forklaringer på, hvorfor nogle amter er mere europæiserede end andre. Dernæst er det interessant at diskutere, hvorledes danske amters europæiseringsprocesser udvikler sig i fremtiden i lyset af en forventet større konkurrence om Strukturfondsmidlerne i et større EU.

Denne bog sætter således fokus på danske amters interesse for europæisk politik og transnationale samarbejder. Spørgsmålet er, hvilke elementer der virker henholdsvis motiverende og demotiverende for europæisering, samt hvordan disse kommer til udtryk gennem amternes selvforståelse, formålsrationalitet og strategier. Bogen går således nye veje i forståelsen af, hvad EU betyder for Danmark.