kunstværk udtrykt i demokrati,
menneskerettigheder, videnskab, etc.

I modsætning til dette glansbillede, argumentere denne bog, at vestlig udvikling må
forstås i et globalt perspektiv. Europas udvikling analyseres i forhold til en række
epoker der ses som resultat af Europas skiftende udvekslingsforhold til resten af verden,
hvor den fortsatte ressourceoverførsel til Europa har skabt skiftende livsbetingelser for
det europæiske individ. Europas udvikling er således ikke selvgenereret. Men et resultat
af ulige udveksling. De vestlige velfærdsstater sidder derfor på skuldrene af resten af
verden.

Vestlige filosoffer ses derfor ikke som videnskabelige sandhedsvidner, der har akkumuleret
viden, men som spejlbilleder af de livsbetingelser, de har levet under. Blandt mange
andre bruges Descartes, Newton, Marx, Einstein og Giddens til at karakterisere de sociale
relationer, der var fremherskende på deres tid. Ud fra disse karakteristikker analyseres
Europas skiftende livsbetingelser med individualismens udtryk på de givne tider. Det vil
sige, individualisme ses ikke som en iboende kraft, der igennem tiderne er blevet
realiseret af det vestlige individ, men som resultat af en social udvikling knyttet til
karakteren af de skiftende epokers livsbetingelser.

Konklusionen er, at er vestlige institutioner og egenskaber ikke kan eksporteres til
resten af verden som udviklingshjælp. Det er at føje spot til skade. Da Europas
udvikling er tæt knyttet til ressourceoverførslen fra resten af verden må systemet laves
om for at skabe en bedre verden.