Dernæst præsenteres resultaterne af en undersøgelse af 452 evalueringsprojekter. Undersøgelsen afdækker bl.a. hvem der er initiativtagere og evaluatorer, hvilke intentioner der ligger bag samt hvilke evalueringsmodeller og -metoder der benyttes. Undersøgelsen viser, at evaluering primært er et forvaltningsinternt styrings- og læringsredskab, og at kun få evalueringer iværksættes for direkte at give politikerne feedback om, hvordan den politik de har ansvar for virker. Undersøgelsen viser også, at mange evalueringer går i bredden på bekostning af dybden, at (for) mange formål forfølges samtidig, at diskussioner af design- og metodespørgsmål ofte forsømmes samt at resultaterne kun sjældent relateres til allerede eksisterende viden. Skal evaluering bidrage til vidensamfundets udvikling bør der rettes op på disse forhold.