Denne bog analyserer Undervisningsministeriets kommunikation til skoler og skolelærere om styrkelse af folkeskolens evalueringskultur.

Det viser sig, at det ikke blot handler om elevplaner og nationale test. De politiske initiativer er snarere et ønske om mere grundlæggende at forandre pædagogiske værdier og forestillinger om, hvad det vil sige at være en kompetent lærer. Folkeskolen styres altså med en form for styring, der er langt mere gennemgribende end et par timers arbejde med skemaudfyldning. Det er en styring, der søger at styrke lærernes lyst og evne til at evaluere sig selv. Men dette forandrer samtidig kravene til at være lærer.