former for sårpleje og fandt ud af, at der allerede fandtes en masse forskning omkring emnet: man havde bare ikke formået at give informationerne videre i undervisningen og heller ikke i den kliniske praksis.

Ønsket om evidensbaseret praksis kan ses som en forandring i sygeplejefaget. Forandringerne ses blandt andet i reformen af sygeplejerskeuddannelsen i 2001. Her blev det pointeret, at uddannelsen, der nu giver titlen "professionsbachelor" stiller krav om videnskabelighed og forskningsbasering af pensum. Sygeplejefaget oplever en stigende akademisering - men hvordan kommer man i gang med at akademisere, så resultaterne viser sig i praksis?

Med bogen "Evidensbaseret praksis" får man en "værktøjskasse", så man kan komme i gang med at udøve evidensbaseret sygepleje. Bogen henvender sig til sundhedspersonale, der vil inddrage evidens i deres arbejde, så sygeplejen udføres ud fra den bedste viden og erfaring, der er relateret til den sygeplejefaglige opgave.

Evidensbaseret sygepleje stiller krav til, at man udvikler og forandrer praksis.
Begrebet evidens vinder mere og mere indpas i sundhedsvæsenet - her dækker "evidens" over, at man bruger den nyeste viden inden for sundhedsområdet på en samvittighedsfuld, eksplicit og velovervejet måde.

Bogens emner: Søgning efter evidens, forskellige former for evidens, oversigtsartikler, informationskilder, klinisk effektivitet, udvikling af praksis, audit, refleksioner over evidens, organisatoriske ændringer og ny etik. Bogen indeholder foruden en adresseliste på forsknings- og udviklingscentre, en referenceliste samt et omfattende register.