rummer et bredt persongalleri med fængende skæbnehistorier samt tråde, der trækker frem og tilbage i trilogiens tidsforløb.

Handlingen i de tre bind bindes sammen af en række mellemstykker, Ornamenterne, der indkredser hver enkelt romandels tematik, samt skitserer et udviklingsforløb hos den overordnede fortæller i forhold til erkendelser omkring slægt og individ, individets søgen efter mening samt fiktionens andel i vores individuelle forståelse af sammenhæng.

Ornamentmetaforen bliver gældende for trilogiens samlede budskab, idet generationernes følgen hinanden og gentagelser af skæbne- og handlingsmønstre sidestilles med ornamentikkens gentagelser. Dermed også titlen, Evighedens Mærke, som udtryk for evighedsperspektivet i at forstå sig selv som led i en slægt – på godt og ondt, ud fra realiteten og ud fra den konstruerede realitet i de historier, mennesker skaber om sammenhænge og om hinanden.