modeller som beskriver ændringer i plantesamfund. Indtil for nylig var matematiske modeller af populations­biologiske processer for det meste konceptuelle modeller. Det vil sige, at de byggede på generelle oplysninger om plantearter og plante-samfund uden at bruge konkrete planteøkologiske data. Som Christian Damgaards afhandling viser, har nye og langt mere kraftige computere nu gjort det muligt på en helt anderledes måde at indarbejde specifikke biologiske oplysninger om fx planter og plantesamfund i de matematiske modeller. Dermed er det også blevet muligt for forskerne at få langt mere præcise svar, når de tester specifikke biologiske hypoteser. For eksempel kan forskerne nu beregne sandsynligheden for, at to plantearter vil kunne leve i balance med hinanden. Dette vil direkte kunne bruges i risiko-vurderingen af fx genetisk modificerede planter. Denne kobling mellem relativt komplicerede biologiske modeller og oplysninger om de faktiske forhold i naturen vil uden tvivl føre til store erkendelsesmæssige skred i forståelsen af planteøkologi i de kommende år.