… jeg udbryder: ”Hov hov, se, skat! Nu banker jeg snart sømmene igennem alle brædder, med næverne!” Min søn stirrede bare på mig. Hans blik sagde alt: ”Baba?” I hans øjne lignede jeg en mand, der havde mistet alt, selv sin WiFi-forbindelse.    Og dér, midt i skruer, savl og skæve reoler, gik det op for mig: At samle IKEA-møbler med en 4-årig og plastikværktøj er ikke et nederlag. Det er en far-søn-bonding-session forklædt som en psykologisk stresstest. Og måske troede han et øjeblik, at hans far var lidt skør. Men måske … bare måske … så han også, at hans far gerne vil lege. Også selvom det indebærer et nervøst sammenbrud og 14 overskydende skruer og en flækket bagbeklædning.