Fransk klassisk tragedie af Jean Racine. Tragedien blev første gang opført i 1677 i Paris og hører så absolut til Racines bedste skuespil. Racines forbillede er den oprindelige græske tragedie og Euripides skuespil "Hippolytos". Fædra er gift med Theseus, kongen i Athen, men hun bærer på en frygtelig hemmelighed, en dødelig forelskelse i sin stedsøn, Hippolytos. Tragedien som genre beskæftiger sig altid med dybt menneskelige konflikter, og derfor er dens temaer eviggyldige og til stadighed aktuelle. Konflikten i "Fædra" udspiller sig som en kamp mellem fornuften og kærligheden, en magtkamp i den oprindelige græske tragedie mellem guderne om magten i mennesket. Grækerne lagde kærlighedens magt ind under gudernes vilje, men hvad gør det moderne menneske ? Kærligheden er stadig den største magt i menneskets underbevidsthed og stadig en lige uforståelig irrationel størrelse, som selv vor højt udviklede videnskab ikke kan kortlægge. Se derfor dette stykke som et universelt il om en eviggyldig magt i mennesket!