Bogen udgør en blanding af personlig erindring fra tiden 1944 til 1971 og historisk fremstilling, der bygger på de endeligt frigivne dokumenter fra besættelsestiden og retsopgøret.             

“Ofte tænkte jeg, når jeg var gået i seng om aftenen, på, hvordan jeg skulle nå ind til ham og forklare ham, hvad han gjorde forkert, når han ikke kunne vinde vores kærlighed … Der var så meget, jeg gerne ville spørge ham om: om hvorfor han var blevet nazist, om krigen og besættelsen, om hvordan det havde været at sidde i fængsel, om hvorfor han var rejst til Tanger, osv. Jeg ville gerne kunne sige ‘far’ til ham uden først at tage en bevidst beslutning om at gøre det. Men jeg gjorde det aldrig … Måske gemte han sig af bare skam over ikke at have slået til, mens min afstandtagen fra både nazismen og den autoritære manderolle blev stærkere og stærkere”.               

Claus Bryld (f. 1940) er historiker og arbejdede 1969-73 ved Københavns Universitet og 1973-2007 ved Roskilde Universitet, hvor han var lektor, docent og senere professor i moderne historie. Han har skrevet disputats om Socialdemokratiets idéhistorie og udgivet en lang række bøger og artikler om emner inden for de sidste 250 års historie samt en bog om middelalderfilosoffen Marsilius af Padua. I dag er han emeritus, men stadig politisk og fagligt aktiv.