er specielt sket i den angelsaksiske verden hvor commons-begrebet, den engelske pendant til fælledbegrebet, nu hyppigt anvendes om en række andre ressourcer og fællesskabte områder. Det drejer sig både om en række håndgribelige fælles naturressourcer som vores vand og fisk, og vores elsystem men også de mere uhåndgribelige sociale og kulturelle ressourcer som andelsbevægelsen, patenter, Internettet, viden, og universiteter.Fællederne har altid været forvaltet af folkelige fællesskaber. Men den har ofte også været truet af et overforbrug af ressourcen og af en privatisering der ofte er en proces hvor fællesskabte værdier tilegnes sig af private investorer. Denne proces er blevet uddybet og udvidet de sidste år i takt med liberaliseringen af den internationale kapitaldannelse. Derfor har mange talt om ´Fælledens tragedie´ som noget nærmest uundgåeligt. Men historien viser ikke kun, at gamle fælleder er blevet opløst, men også at nye opstår, men også at fælles forvaltning ofte er et reelt alternativ til privatiseringen af fælleden. I bogen argumenteres der for styrkelsen af de fællesskaber, der ligger bag en fælled og forsvaret for og nyudviklingen af en række gamle og nye fælleder, som basis for en mere bæredygtig udvikling og som kontrast til en overdreven liberalisering.