Udviklingen går stærkt i disse år. Elever og forældre flygter til fri- og privatskoler. Vores folkeskoler polariseres. Socialt, men også etnisk. Fattige, rige, hvide og brune skoler. Polariseringen rammer de elever, der ikke får de bedste kort på hånden. Den rammer økonomien, fordi vi går glip af talent, vækst og velstand. Og det undergraver den tillid, samhørighed og forståelse, der er så afgørende, hvis den danske samfundsmodel skal overleve. 

Bogen handler om, hvorfor vi skal insistere på blandede skoler, hvor vi mødes på tværs af sociale, kulturelle og etniske baggrunde. Sikre at også fri- og privatskoler tager socialt ansvar, og tage et opgør med de frie skoler, der undergraver snarere end bidrager til fællesskabet. Herunder de muslimske friskoler, der er ikke bare er etnisk, men også socialt ekstremt skæve. 

Der er brug for et fuldtonet forsvar for fællesskabets skole. Det kræver, at vi mødes på tværs, men det kræver selvfølgelig også, at skolen faktisk er en god skole for alle. I dag tabes alt for mange, primært drenge, i en skole, der er for boglig, for kedelig og for lidt praktisk. En skole, der lider under en inklusions-reform, der slog fejl, inkluderede for mange og skræmte utallige væk. Det er sidste udkald for ”folkets skole”, og mister vi den, så taber vi alle.