ud af, hvad billederne udtrykte. Det skulle opleves, ikke forklares.

Som journalist lærte jeg, at man ikke måtte efterlade nogen uløste gåder i sit arbejde. Og da jeg senere som ledig og pensionist begyndte selv at male, gav jeg helst udtryk for hvad jeg så i billedet, når det var færdigt. For som oftest dukkede titlen på maleriet først op, når det var færdigt. Så kunne jeg pludseligt se, hvad det forestillede - at det var The Big Bang, Stormfulde højder, Morgenstjerner, Blomster og blålys, eller lignende.

Jeg gik på en del malerkurser: Aftenkurser i Slagelse, kurser på den nu nedlagte Søtoftegård Højskole ved Ringsted og weekendkurser i Københavnsområdet.

Bedst syntes jeg naturligvis om den karakteristik en lærer gav mig, da hun - uden ironi - erklærede, at det, jeg malede, var noget helt specielt.