Hæfte nummer 4, 5 og 6 i serien behandler på forskellige vis præmisser for de politiske virkeligheder, som både mennesket og kunsten i dag eksisterer i. Det er tekster, der er optagede af at afdække dybereliggende funktionsmåder i den digitale teknologi, som infrastrukturelt understøtter den verdensorden, som vi og dagens kunstinstitutioner er indskrevet i. Og det er tekster, der søger at motivere rammerne og algoritmerne for sande og engagerede fællesskaber.

Nishant Shah vender i Falske fremtider: Morgendagen gennem computernetværkets filtre dels blikket mod mulighederne – eller manglen på samme – for at opbygge frie og kritiske fællesskaber på nye digitale platforme. Og dels mod en dyberegående analyse af de store forandringer, begreberne om sandt og falsk undergår i en digitaliseret virkelighed. Hos Shah er fremtiden blevet en algoritmisk sandsynlighedskalkule, som fremstår så godt som fastlåst. I dette lys spørger Shah til hvilke kulturelle fællesskaber, vi har mulighed for at danne i en digital virkelighed: hvad kan vi mødes om? Og hvordan kan vi forholde os aktivt til de falske fremtider, som stilles os i udsigt?

Kunsten som Forum på tryk fokuserer på fællesskabet i en tid, hvor opbrud, isolation og krig er med til at nedbryde velkendte alliancer, og hvor digitalisering for alvor – og på godt og ondt – er med til at omforme vores muligheder for at mødes på ny. Serien udkommer i et let lille lommeformat, der passer ned i enhver taske, til enhver tur ud i forårssolen og til enhver, der ønsker at få et dybere indblik i dagens kulturvidenskabelige landskab.