Den unge pige Birgitte er helt utrøstelig, da hun må skilles fra sin elskede storebror Valdemar, som hun ser så umådeligt meget op til. Han rejser til København for at studere, og gennem breve og kortere besøg må Birgitte se til, mens broderen forandrer sig. Han bliver opslugt af et kunstnerisk bohememiljø, hvor han som ung digterspire dyrker sig selv og troen på sin egen ufejlbarlighed – og ikke mindst nyder han her godt af en frihed, som Birgitte ikke har som kvinde. Frustrationen over forholdet til broderen bliver hen ad vejen omformet til en samfundsmæssig og social indignation for Birgitte, der forsøger at finde sin egen svære vej som kvinde i det kunstneriske miljø. En vej som tager hende længere og længere væk fra hendes elskede bror.



Fortællingen om Birgitte og Valdemar læses ofte som et fingerpeg om Thit Jensens eget, til tider problematiske, forhold til broderen Johannes V. Jensen. Ikke mindst af denne grund står romanen stadig som et af de essentielle værker i Thit Jensens store forfatterskab.



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning. Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.