af nybagt brød Esther i armene på den lokale bager, som hun havde et lidenskabeligt forhold til. Esthers barnebarn Avre havde som sin bedstemor svært ved at holde sig til reglerne: Avra havde fået tilnavnet tyven, fordi hun stjal småting fra andre mennesker. Hun forsøgte at holde regnskab med sin ugerning ved at lægge tidligere stjålne genstande tilbage; at de sjældent havnede hos de rigtige ejermænd, var en detalje, hun så stort på.

Avra giftede sig ind i en familie med russiske aner, og denne familie anlagde i 1909 en plantage i Petach Tikvah, byen, som blev centrum for citrusdyrkningen i landet. Her dyrkede familien jorden og gav råd og vejledning om frugtavl videre til deres efterkommere.

Hver generation, hver deres glæder og sorger, og meget går igen. Familiemedlemmernes liv og skæbne er omskiftelig og rummer det hele. Kærlighed og ægteskaber, lykkelige såvel som ulykkelige; fødsler og dødsfald; krig, uvenskab og tragedie. Fælles for hver generation er, at den har jødernes evige konflikt tæt inde på livet, hvad enten fjenden er tyrker, englænder eller araber.

Romanen slutter i vore dage ved fortælleren Nomi, Esthers tip-tip-oldebarn, der er rejst fra Jerusalem og har slået sig ned i Boston. Her har hun samlet slægtens hemmeligheder i sin farverige historie - til stor glæde for kommende generationer.