en, der selv står midt i det praktiske pædagogiske arbejde, gør beskrivelserne af, hvad der foregår, sanselige og konkrete.
Både glæder og sorger deles generøst med læseren. Gennem sine beskrivelser af den daglige praksis får forfatteren demonstreret den værdifulde i, at pædagoger bruger tid til at reflektere over deres egen virksomhed.

Birgitta Kennedys beretning om hendes egen kontinuerlige udviklingsproces frem mod en mere spørgende, aktivt lyttende pædagogrolle er opmuntrende læsning. Bogen giver levende billeder af, hvordan pædagogen kan åbne for nye muligheder og nye pædagogiske rum. Den giver mod og kraft til andre, som vil prøve at gå nye veje.
Bogen giver desuden et indblik i det spændende udviklingsarbejde, som foregår i netværket af Reggio Emilia-inspirerede pædagoger i Sverige. Reggio Emilia-pædagogikkens styrke er, at den viser, hvad det vil sige i praksis at synliggøre det kompetente, kreative og udforskende barn.