Vokset op på Sydfyn i 1950’erne med skov, sund og strand uden for hoveddøren; det var dengang, elektronikkens velsignelser bestod i et radioapparat og, gik det højt, et sort-hvid-tv på stuegulvet. Jeg var en fysisk meget aktiv dreng. Og havde jeg været en dreng i tiårsalderen i dag, ville jeg højst sandsynligt have fået mig en diagnose! Mit indhold i barndomsårene bestod af få ting. Duften af krudtrøg og skovbund, vindens hvisken i træernes bladhæng og den tids sentimentale countrymusik, og så elskede jeg julehøjtiden. Det gør jeg stadig. Skolegangen betød mindre. Faktisk slet ingenting. I timerne drømte jeg mig ind i Nordamerikas store skove. Jeg lovede dengang mig selv, at der ville jeg over engang. Og det kom jeg.