Line Hvid Stenalt har skrevet en helt speciel bog om Farbror, som har svært ved at tilpasse sig samfundets normer. Han bøvler med kærligheden, men ser ikke sin egen andel i, at han ikke rigtig lykkes.

Familien har Farbror forlængst opgivet, og de har opgivet ham. På sin egen skæve facon anskuer han verden og autoriteter med stor skepsis. Han hader kommunen, læger og alle andre som taler et sprog han ikke forstår. Og han hader perlegrus.

Hvis man spørger Farbror, er hans guds gave til kvinden og hans erobringer er utallige, men ligesom så meget andet, har det ikke helt hold i virkeligheden.

Farbror deler vandende. Han er den blomst i haven, man ikke ønsker, men samtidig beundringsværdig i sin rendyrkede utilpassede form.

Han er umulig ikke at have en mening om, for han indeholder både det mørke og lyse der bor i os alle.

FARBROR er bygget op af korte kapitler med benspænd og er både humoristisk og gravalvorlig, hvis man skraber lidt i overfladen.

Farbror er en bog, der ikke ligner noget andet du har læst.