Ungdomskommissionen var et ægte barn af besættelsesårene 1940-45. Ungdommen havde båret modstandskampen og skulle nu belønnes. Den ønskede sig et Ungdommens Ministerium, men fik en meget stor kommission med teologiprofessor Hal Koch som formand. For første og eneste gang blev ungdommens samlede livsvilkår kortlagt. De politiske vinde blæste i retning af, at besættelsestidens farlige ungdom - de unge mænd med frihedskæmperarmbind og skydevåben, de unge piger med løs moral - nu skulle disciplineres. 20.000 blev indkaldt til hær og flåde, men ellers var parolen uddannelse og arbejde i nævnte rækkefølge - pigerne inden for husmodergerningen. Danmark bevægede sig i disse år fra landbrugsland til industrisamfund, og det krævede mere og ny viden. Begrebet intelligensreserve blev lanceret. Frem til 1952 udsendte kommissionen 26 betænkninger og udtalelser. Den håbløse boligmangel og København som asfaltjungle for de mange unge fra landet var ruinerende for de unges fremtid, ikke mindst for de unge piger. Uønsket graviditet eller ligefrem prostitution var skræmmebillederne. Kommissionen forsøgte ikke at moralisere, ungdommen var bedre end sit rygte. Men kommissionen var bekymret over de unges læsning af tegneserier, underlødig litteratur og de mange biografbesøg.