I Faust er benyttet fablen ommanden, der af døden får lov til at leve sit liv om igen. Et psykologisk grundlag ligger i den fornemmelse, de fleste af os af og til har aft: at de har oplevet en situation tidligere. Men bogens egentlige hensigt er at skildre selviagttagerens tragedie. Han føler sig i grunden altid skuffet. Når han har sukces, når han oplever en stor forelskelse, så har hans tanke allerede været der forud og snuset til den. Og når han så kom til sin lykkes store øjeblik, så var lykken ikke uberørt. Den, der et øjeblik har haft følelsen af at have levet to gange, har i det øjeblik følt gentagelsens rædsel. - Otto Gelsted i "Danske digtere i det 20. århundrede", 1. udgave 1951