byen i et jerngreb, og mens snigskytter og lejemordere dræber alt, der bevæger sig, og ikke mindst børn, må familien se både deres hjem og Ervins kontor blive pulveriseret og forvandlet til aske af serbiske tanks. Frataget samtlige deres ejendele tvinges familien ud på en atten måneder lang flugt rundt i den hærgede by, hvor ligene og murbrokkerne hober sig op, mens krigen eskalerer, og verdenssamfundet møder folkemordet med passivitet og brudte løfter.   Ervins eneste mulighed for at holde sig i kontakt med venner og forbindelser i udlandet er via en telefaxmaskine. Han indleder sit eget bombardement af omverdenen - i form af telefaxer - i håb om, at nogen kan hjælpe ham og hans kone og deres to børn ud af byen, som ingen bosniere har tilladelse til eller mulighed for at forlade. Trods ihærdige anstrengelser og livsfarlige flugtforsøg følger den ene skuffelse den anden, og håbet om nogen sinde at slippe ud af Sarajevo svinder stadig mere ind.   ------------------------------------------   FAX FRA SARAJEVO er en tegneserieroman baseret på en sand historie om krig, grusomhed, folkemord og flugt midt i Europa – og om verdenssamfundets svigt. Om en familie, der trods omverdenens brudte løfter og mod alle odds – kun understøttet af en telefaxmaskine som livline – kæmper for at overleve. FAX FRA SARAJEVO står for eftertiden som den verdensberømte amerikanske tegneserieskaber Joe Kuberts største præstation og testamente. Faxerne fra Sarajevo udfoldede sig til en fortælling om krænkelser og umenneskelighed – men også om håb trods håbløse udsigter. En historie om krig, en meget virkelig krig, fortalt fra de uskyldige ofres synsvinkel. En historie om overlevelse.   Med forord af den danske journalist og udenrigskorrespondent Torsten Jansen, der tilbragte en uhyggelig tid på det berygtede hotel Holiday Inn i Sarajevo sammen med Ervin Rustemagic og hans familie. Han var glad for, at han ikke var i Ervin Rustemagics sko: “Når vi sad om natten i foyeren og drak Slivovitz, mens vi lyttede til mortérgranaternes tilfældige rytme, følte vi et fælleskab med Sarajevos borgere. Når vi næ­ste morgen vågnede, kunne vi journalister vælge at starte bilen og køre væk. Det kunne Ervin Rustemagic og hans familie ikke.”   Efterskrift af Joe Kubert om hans oplevelse af at sidde nærmest magtesløs for enden af faxlinjen i USA og efterfølgende modtage helt afgørende fotodokumentation fra en bosnisk fotograf, der selv blev offer for krigen – og hvorfor Joe Kubert allerede på et tidligt tidspunkt bestemte sig for, at historien skulle fortælles for omverdenen i den form, han var i stand til: som tegneserie.