Denne bog må nok mere betragtes som en fortælling eller som et vidnesbyrd, der beretter om en skæbne med en meget hård opvækst i et landdistrikt, et liv med nøjsomhed og en hel del tæv fra en frustreret far. Som voksen kommer han i klemme med systemet pga. en skade. Det tager mange år, før man finder frem til skaden, i mellemtiden har han fået psykiatriske diagnoser, om psykiateren skriver han: ”Geniet var ikke bare uvederhæftig”. Forfatteren ender med en pension, og mange år efter begynder han en genoptræning, der ender galt, og problemerne med systemet begynder igen. Hvor længe kan man tale om fejlbehandling, kan man stole på systemet i det hele taget? Det er alle spørgsmål, den her fortælling rejser. Om manden er paranoid og psykisk syg, er op til læseren at dømme om.