for sig og i sammenligning. Alle tre besad stor arrogance, men mens Montgomerys taktik var grundig forberedelse og langsom opslidning af fjenden, var både Patton og Rommel langt mere aggressive i deres krigsførsel. Rivaliseringen mellem amerikanere og englændere beskrives også, ligesom de dunkle omstændigheder omkring Rommels indblanding i attentatet mod Hitler i juli 1944 og hans selvmord, som Gestapo tvang ham til at begå i oktober samme år, bliver belyst. Gennem historien om den gensidige respekt mellem ærkefjenderne Montgomery og Rommel og den gensidige uvilje mellem de allierede generaler Montgomery og Patton fremstiller Feltherrer Anden Verdenskrig som den blev oplevet af dens tre største, mest kontroversielle og indflydelsesrige feltherrer.