Femogtyve digte og en drømTaltræning med selvkontrolaf Nicolaj Stochholm

I denne digtsamling bryder Nicolaj Stochholm med den strenge systemiske digtning, der prægede hans første samlinger. Udtrykket er blevet mere åbent, og fokuseringen på ét overordnet koncept er trådt i baggrunden til fordel for det enkelte digt. Samlingen spænder således vidt, både formmæssigt og tematisk.
Melankolsk
Jeg bor i et hus med en indgang der er væk, står på trappen der er sunket i grus, naboer som hoster og ikke vil se min nøgne krop med en tegning efter en anden der opløser kønnet med varme ting vendt om inden i sig selv som den der bliver en udgang dine læber der skilles om min skål, jernstangen i hænderne minder mig om havet der kan glemme alt og blive ved som alt det er og alt det ikke er