Trine Abildgaard Andersen indfanger her hverdagens nærvær med sit befriende, underfundige og humoristiske billedsprog. Med sin umiddelbare tilgang til livet omkring hende, kommer vores grundvilkår i forholdet til os selv, til andre mennesker og til de ting, vi omgiver os med i dagligdagen, under kærlig og kontant behandling.
I Trine Abildgaards univers bliver følelsen af svigt f.eks. bedst synliggjort i en forladt brødkrumme, et forhold uden liv i parkerede bilers slukkede lygter, den nådesløse ensomhed i en kold pasta og gudsforladthed udtrykkes for hende stærkere i et punkteret cykeldæk end et forkastet kors.

Som hun siger i et interview: ”Der er bare noget rørende over en postkasse og noget tidsløst over Valby. Sådan er det! – I virkeligheden er jeg måske mere optaget af alt det der mangler: En stavefejl kan være fantastik inspirerende, for et enkelt glemt bogstav kan jo åbne op for en helt ny verden af mening.”