Gulvtæppet blev revet væk under hende, og hun gik en svær periode i møde fyldt med tvivl, frygt og sorg. Til sidst besluttede hun sig for at starte i terapi for at bearbejde sorgen. Langsomt men sikkert fik hun sat ord på hendes mange tanker og følelser, og sorgen fik lov til at komme op til overfladen. Terapien hjalp hende til at få bugt med nogle uhensigtsmæssige mønstre, hun havde skabt gennem sin opvækst, og som ødelagde hendes selvværd og relationer.

Det var starten på de mange gaver, der kom af krisen. "Krisen, lige meget hvor smertefuld og hård den kan virke, kan blive din vej til udvikling og vækst," som Sofia Manning skriver i bogens forord. Og det fandt Ida ud af. Krisen tvang familien til at snakke om deres følelser - både dem der gjorde ondt, og dem der gjorde dem godt. Krisen skabte et helt nyt bånd mellem Ida, hendes forældre og hendes søster, hvor det blev normalt at vise sin sårbarhed og række ud efter hjælp.

I dag ville Ida ikke være foruden den svære periode og ved at fortælle sin historie og give læseren forskellige værktøjer, håber hun, at læseren kan finde gaven i krisen - eller bare få et lille glimt af lyset for enden af tunellen.