I den søvnige norditalienske by Ferrara lever Finzi-Continierne, en aristokratisk og velhavende jødisk familie, et tilbagetrukket liv bag murene, der omgiver deres storslåede ejendom. For romanens fortæller – identisk med den formentlig selvbiografiske fortæller i De guldindfattede briller af samme forfatter – har familien altid været omgærdet af mystik, og siden barndommen har han været fascineret af børnene, den svagelige Alberto og den smukke Micòl. Først i 1938, da fascismens antijødiske love rammer Italien og udelukker jøder fra det offentlige liv, inviteres han indenfor i Finzi-Continiernes betagende, nærmest uendelige have. Inden for havens mure kan en umage vennegruppe af unge jøder for en tid bilde sig selv ind at være skærmet mod fascismens antisemitisme. Men de er ikke skærmet mod deres egne følelser, og fortælleren rammes af en voksende og stadig mere ulykkelig forelskelse i Micòl Finzi-Contini. I Finzi-Continiernes have fremmaner Bassani den flygtige fortid og altings forgængelighed i sin særegne elegisk-ironiske tone, der med lange, slyngede sætninger (ofte afbrudt af parenteser) søger at genopvække den tabte tid, at dvæle sødmefuldt-melankolsk ved en ungdom, som lige om lidt vil gå under i den verdenskrig, der trækker op i horisonten. Romanen blev i 1971 blev filmatiseret af den italienske instruktør Vittorio De Sica og modtog Guldbjørnen ved Berlinalen samme år, ligesom den vandt en Oscar for bedste ikkeengelsksprogede film året efter. Den regnes for Giorgio Bassanis hovedværk og en klassiker i europæisk litteratur. Giorgio Bassani (1916-2000), italiensk forfatter og intellektuel. Bassani tilbragte sin barndom i byen Ferrara, der senere agerede kulisse for hans roste romaner om byens jødiske borgerskab og dets undergang. Oprindeligt ville han være pianist, men som 17-årig blev han i stedet optaget af poesi. Hans første bog udkom i 1940 – under pseudonym, af hensyn til de daværende racelove. Grundet antifascistiske aktiviteter sad han kortvarigt i fængsel under krigen, og først efter 1945 kunne han indlede en egentlig litterær karriere. Bassani fik – ikke kun som forfatter, men også som forlags- og tidsskriftsredaktør – afgørende betydning for kulturen i efterkrigstidens Italien.