flyttes sydpå for at sikre fremtiden. Det er forbundet med stor risiko, og da to unge piger samtidig forsvinder, vokser utrygheden.


Alt imens byen er travlt optaget af den forestående flytning, slutter Water Bear sig til et hold fuglefængere for at udrede præmien på de fjorten ørnefjer til White Feather. Holdet drager den lange vej over prærien for at prøve lykken fra stammens ørnefangergruber ved Little Missouri River,
men det er ikke let.

 

Fuglen flaprede med vingerne og var ved at rykke kødfulde lunser ud af ryggen på Water Bear under forsøget på at lette. Den fløjtede ham ind i øret, så det skar. Han fik et kraftigt vingeslag ved tindingen, der halvvejs slog ham i jorden. Han vaklede og bukkede sig sammen for at beskytte hovedet med armene mod kaskaden af slag. Ørnen arbejdede konstant med sine syle i kødet mellem skulderbladene på ham og hakkede hans arme til blods.

Angrebet endte lige så uventet, som det var indledt.
”Jeg er ørnelederen,” fløjtede rovfuglen ham i øret. ”Hvordan kan I tro, I har kontrol over noget? Whe-e. Whe-e.”

 

Martin Mortensen, født i 1954, har det meste af sit liv interesseret sig for de nordamerikanske indianere og har tidligere fået udgivet fagbøgerne Indianerne på prærien og Crow-indianerne samt romanen Vintertællingens hemmelighed.