Han husker alt for meget fra krigen, og det, han husker, får ham til at føle sig fremmed– og gammel.

Når Admir kigger på Hans Jørgen, synes han, at han ser den samme træthed i den gamle mands øjne. En træthed, der kommer af at huske for meget, som det ville være bedst at glemme.

Admir prøver at glemme...