Flammernes Porteslaget ved Thermopylæaf Steven Pressfield

I et snævert pas, langt nord for Athen, stod tre hundrede udvalgte spartanere for 2500 år siden, i 480 f. Kr., overfor Kong Xerxes´ armé fra Persien. En massiv styrke, der forlød at være på en million krigere. Spartanernes ordrer var simple: At forsinke fjenden så længe som muligt, mens hovedstyrken af den græske hær mobiliserede sig.
De gav tappert deres liv i frihedens og demokratiets navn. I seks dage holdt spartanerne stand mod de invaderende. I de sidste timer, da deres skjolde knækkede og deres sværd og spyd knustes, kæmpede de videre med de bare hænder og tænder, før de blev nedkæmpet. Det var et slag, der blev symbolet på enestående mod, heroisme og selvopofrelse. Dets navn var Thermopylæ.

I Flammernes Porte er fortælleren den eneste overlevende fra dette dramatiske slag, en væbner i Spartas legendariske hær, der blev fundet døende under en stridsvogn og taget til fange. Det er en fortrinlig beskrivelse af et menneskes indvielse i den spartanske måde at leve og dø på og af de legendariske mænd og kvinder, der har skænket denne kultur udødeligheden.
Med højdepunktet, det episke slag, væver Flammernes Porte historie, mystik og tragisk kærlighed i et litterært værk, der bringer den Homeriske tradition ind i det enogtyvende århundrede.