tidsepoke som indledtes med oprøret i Ungarn i 1956 og endte med murens fald. En epoke som ifølge forfatteren kan måle sig med den franske revolution, opfindelsen af hjulet eller kartoflens indførelse.
Den centrale person i bogen, der er en syntese af rejsedagbog, reportage, filosofisk essay og roman, er flanøren, som Walter Benjamin gjorde til model for den moderne intellektuelle. Flanøren er forfatterens alter ego, som i sin jagt på en personlig og europæisk identitet, giver sig tid til at se, samtale og erindre, og skrive det hele sammen. Nogle vil måske betragte mig som en voyeur, skriver forfatteren, men min holdning er at omfatte tilværelsen uden at beherske den.
Overalt søger han en tvillingesjæl, der kan forvandle intetheden og ensomheden til et fælles og udholdeligt vilkår. Hans lidenskabelige vilje til indsigt og viden er hans værn mod en fundamental livslede i en verden som i al sin hektiske bevægelse alligevel synes at være gået i stå. De store omvæltninger er sket, historien synes at befinde sig ved et nulpunkt. Men ved at tage udgangspunkt i barndommens dybeste visdom, i erkendelsen af at man må give slip for at komme videre, åbner himlen sig og ballonfærden kan begynde.
Flanørens blik starter og slutter i det Berlin, hvor muren faldt "som i en stormvind". Berlin, dette knudepunkt i Europa hvor alle tråde løber sammen og spredes igen, bliver udgangspunkt for en sidste rejse til Europas brændpunkter, Paris, Wien, Budapest, Moskva, og til New York, hvor flanøren fører samtaler med forfattere og filosoffer som Péter Nádas, Peter Esterházy, Yves Bonnefoy, Paul Auster og en række mindre kendte navne.

Uddrag af anmeldelser:
"Flanørens blik er en gnistrende velskrevet beretning om Europas intellektuelle klima ved årtusindskiftet. (-) Den er nemlig gjort med en uovertruffen originalitet og intelligens, og med en underspillet humor. (-) Det er en intellektualisme, som står ved sit navn, og som formår at overbevise om sin duelighed. Og dens indlejring i en fængslende og gnistrende velskrevet rejseberetning, der levende fremtryller Europas lande og byer for læserens indre øje, gør kun fornøjelsen større." Martin Møller, Information
"Den svenske forfatter Ulf Peter Hallberg er draget på lystvandring i den europæiske bevidsthed, og hans beretning i Flanørens blik er rasende interessant. (-) Bogen rummer en vederkvægende vilje til at tænke og forstå og til at gøre det langsomt og grundigt - i flanøren, den begavede fodgængers tempo. Hvem er vi? Hvad tænker vi på? Hvordan opfatter vi os selv? Hvad er det, vi overhovedet kan fatte? Hvad skete der, da Berlin-muren faldt?" Pernille Bramming, Aktuelt
"Den svenske forfatter Ulf Peter Hallberg har rejst rundt i det grænseløse Europa for at finde dets sjæl. Det er der kommet en vedkommende rejseroman ud af. (-) UPH har i sin rejseroman søgt mennesket. Ansigtet i den europæiske identitet. Det bliver en dannelsesrejse, som indbefatter den rejsende selv og hans søgen efter mening. Hvad driver ham? Nysgerrighed og forsøg på at knytte bånd hinsides de gennembrudte grænser og ekkoet fra den ideologiske spærreild. Og inderst inde? Drømmen om en kvinde, Anna Blume, hvis tale, han erindrer, hvis blik han husker og hvis krop er forvandlet til det skændede Europa, han nu forsøger at tænke sammen igen til noget smukt." Henrik Wivel, Weekendavisen
"Ulf Peter Hallbergs rejseroman er et spændende bekendtskab. Et skatkammer af betragtninger om forholdet mellem øst og vest, fortid og nutid, den enkelte og kollektivet, ja tilværelsens mening." J